Marianne nr. 384
Her anvender Marinus en skulptur af Jean Turcan
(1846-1895)  og lader den lamme Stalin lede den blinde Hitler.
Vi husker ordsproget: Når en blind leder en blind, falder
de begge i grøften. Når en lam skal hjælpe en lam,
kommer de ingen vegne. Når den blinde bærer den
lamme, kommer de begge frem.

Hitler har her et godt tag omkring Stalins ben. Til
gengæld har Stalin et næsten kærligt greb ned over
Hitlers hånd. Han er meget focuseret på hvad det nu
end er, der ligger foran dem, og Hitler udstråler en nødvendig styrke og balance.
Hitler og Stalin beskrives som to handicappede, der
hver for sig ikke kan noget. Men ved at slå sig sammen bliver i stand til at komme nærmere deres mål. Og det virker jo: de har allerede fået lavet en nydeling og en de facto opløsning af Polen – hvad kan de mere finde på?

Forside | Forrige << 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 >> Næste