Marianne nr. 357
En alliance mellem Hitler og Stalin havde længe været
de vestlige diplomaters værste mareridt, og d. 23.
august 1939 blev det til virkelighed, da Molotov og von
Ribbentrop underskrev ikke-angrebspagten mellem
deres to lande. Allevidste nu, at krigen var uundgåelig.
Netop den 23. august blev denne montage trykt på forsiden af Marianne. Det forekommer ubehageligt
aktuelt. Fredens ur er ved at rinde ud, og når klokken
bliver 12 er det slut.
For en gangs skyld er det ikke Hitler og de andre, der skubber på: det er Roosevelt og Stalin, mens
Chamberlain og Daladier storsmilende holder vagt uden
at gribe ind.
De lader det ske, men det er USA med sin uvilje mod at blande sig og Stalin med sin nye partner, der
uundgåeligt kører verden ind i krigen.