J’ai Vu, 1916-1920
Den 20. oktober 1917 udkom J'ai Vu med et
forsidebillede, der viste to mænd i samtale. Den ene var grev Bernstorff (den tyske ambassadør i USA) og den anden var franskmanden Bolo Pasha. Bolo Pasha var anklaget for landsforræderi og for at have modtaget
penge fra tyskerne. Han benægtede alt, men da forundersøgelsen gik i gang i Paris, kunne anklageren i oktober 1917 blandt mange andre beviser præsentere denne forside som et bevis på, at Bolo Pasha faktisk
havde mødtes med den tyske ambassadør. Men billedet
var en fotomontage, som Marinus havde lavet, hvilket
han måtte bevidne for undersøgelsesdommeren. Redaktøren på J’ai Vu gav ham lønforhøjelse, og frem til
J’ai Vus ophør i 1920 dukkede der mange fotomontager
op, der sandsynligvis er lavet af Marinus.

Forside | Forrige << 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 >> Næste