Brdr. Kjeldgaard 1906-1909
I 1906 startede den ældste broder Peter Martin et handelsfirma under navnet ”Kjeldgaard og Lund.”
Marinus fik tilbudt arbejdet med at sælge reklamer, og
han forlod Kunstakademiet. I 1907 blev han partner i firmaet, der skiftede navn til ”Brødrene Kjeldgaard".
Firmaet blev optaget i erhvervsregisteret i Kraks
Vejviser, under Lysreklamer, med tilbud om
”Tagreklamer, Glødebogstaver, Transparentskilte, garanterede Kontaktværker og Blinkautomater.”
Men
det endte galt. Marinus blev uenig med broderen
og
brød kontrakten, hvorefter broderen anlagde
voldgiftssag mod ham.
Marinus forsvarede sig med, at ”Brdr. Kjeldgaard” var
så dårligt ledet af broderen og svigerinden, at det
nærmest var selvforsvar at gå sin vej.
Vi kender ikke dommen, men Marinus tabte sandsynligvis.