Historien om Marinus Kjeldgaard er historien om
en mand, der gennem sine montager stod op imod
Hitler og den fascistiske trussel i 1930’erne.
På forside efter forside gjorde han i den franske
avis Marianne opmærksom på Hitlers egentlige projekt: aggression, krig, verdensherredømme. Der var ikke mange af den slags stemmer i de år,
hverken i Frankrig eller i resten af Europa. Men her var i hvert fald én tydelig stemme, den var dansk,
og den tilhørte Marinus.












